Union Oiltechs historie

Union Oiltech –  leverandør af filtreringsløsninger til industrien

Firmanavnet Union Oiltech A/S blev grundlagt i år 2000, men Union Oiltech har rødder langt tilbage i tiden – faktisk helt tilbage til år 1919. Dengang var det et maskinbyggerfirma i Bjerringbro kaldet FF Mælk. I de første mange år fremstillede FF Mælk malkemaskiner, men i begyndelsen af 1980’erne blev konkurrencen indenfor malkemaskiner kraftigt intensiveret. For at imødekomme konkurrencen valgte FF Mælk at lave en udvidelse af sortimentet, så det også kom til at omhandle kompressorer og rensnings-/filtreringsanlæg.

I 1996 blev FF Mælk overtaget af Fredericia-virksomheden Union Engineering, ejet af NTR Holding. I Bjerringbro-afdelingen fortsatte man produktionen af filtreringsanlæg, men i år 2000 blev afdelingen lukket og alle aktiverne flyttet til Union Engineering i Fredericia. I den forbindelse besluttede man at oprette firmaet Union Oiltech A/S, for at få produktion og salg af filtreringsanlæg separeret fra Union Engineering.

I 2002 overtog ingeniøren Sofus Grum-Schwensen firmaet og flyttede virksomheden til Thurø. Det varede dog ikke længe før Union Oiltech igen måtte flytte p.g.a. pladsmangel.

I 2003 flyttede Union Oiltech igen, denne gang til firmaets tidligere adresse i Svendborgs Erhvervspark.

I maj 2007 overtog den daværende salgschef Teddy Pedersen Union Oiltech og har sidenhen udvidet virksomhedens forretningsområder med succes.

I maj 2012 flytter Union Oiltech til sin nuværende adresse på Håndværkervænget og udvider fortsat med nye arbejdsområder og samarbejdspartnere.

– Filtration for any situation